.gif&w=556&h=133&zc=1)
Kære medlemmer af Fruens Bøge Tennisklub
Vi har på grund af Covid-19 også i 2021 måttet udskyde vores generalforsamling jf. bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger på over 5 deltagere (”Forsamlingsbekendtgørelsen”).
Når vi igen kan samles og afholde generalforsamling, skal vi stemme om bestyrelsens forslag om et Covid-19 tilskud på 200 kr. for alle kontingentgrupper i klubben.
Tilskuddet er primært foreslået, da der i tiden 1. januar til 1. maj 2021 ikke har været tilladt at spille indendørs og af samme grund ikke er opkrævet betaling for brug af indendørsbanerne. Indtægterne fra hallerne kommer i normale tider alle medlemmer til gode.
Vi skal opkræve kontingent i april måned, og vi vil derfor oplyse, at vi på opkrævningen indregner det endnu ikke godkendte Covid-19 tilskud. Vi håber på alles forståelse herfor.
Såfremt Covid-19 tilskuddet måtte blive nedstemt på den udskudte generalforsamling, vil tilskuddet blive tilbagebetalt.
De bedste tennis hilsner
Bestyrelsen